Robert Storm Petersen

19.9.1882 – 6.3.1949

Som søn af en slagter, kom Robert Storm Petersen oprindeligt i slagterlære, men kunsten trak og han endte med at gøre sig gældende som forfatter, skuespiller, maler, tegner og tegneserietegner. Han arbejdede bl.a. for Klodshans, Blæksprutten og Lurifax. Hans humoristiske og samfundssatiriske streg går igen i plakaterne. Her gjorde han sig især gældende indenfor reklameplakaten, hvor hans nok mest kendte af slagsen er Tuborgreklamen med Perikles, som proklamerer, at en Tuborg smager bedst hver gang. Robert Storm Petersens plakater er præget af en præcis og lidt naiv stil med en klart tragi-komisk tendens. Farveholdningen er enkel og farverne rene og klare.