Henrik Hansen

9.2.1902 – 19.6.1980

Henrik Hansen Laub tog sin uddannelse på Teknisk Skole og på Kunstakademiet i København. Han var født og opvokset i Aarhus og har udført flere plakater for byen. I en årrække var han tilknyttet Aarhus Stiftstidende som bladtegner og i perioden fra 1940 til sin død i 1980 tegnede han hvert år forsiden til Familie Journalens julenummer. Mest kendt er hans reklameplakater, især produktplakaterne, ligesom han udførte en række logoer og etiketter for forskellige firmaer. Portrættet af Jena Zena, elefantmanden, der fulgte asiatiske elefanter den lange vej til Århus, bruges stadigvæk som logo på pakkerne med vaniljesukker. Figurerne hos Henrik Hansen virker nærmest germanske i deres kraftfulde fremtoning og farveholdningen kan til tider være eksplosiv og tindrende.