Bo Bojesen

22.3.1923 – 14.11.2006

Egentlig ville Bo Bojesen have været arkitekt, men da han i 1942 dumpede til Arkitektskolens optagelsesprøve, søgte han i stedet ind på Kunsthåndværkerskolens reklamelinje.

Redaktøren af Politikens Magasin, plakatkunstneren Arne Ungermann, blev opmærksom på Bo Bojesen og fik ham i 1946 tilknyttet avisen. Sideløbende med dette arbejde, gjorde Bojesen sig også gældende som bogillustrator og han udførte tegninger til det satiriske tidsskrift ”Blæksprutten”.

Hans stil er kendetegnet ved en humoristisk og rammende streg ofte krydret med bidende satire.