Under Regnbuen
– danske LGBT-plakater gennem 70 år

Kommende udstilling i 2018.

I begyndelsen af 2018 fortæller Dansk plakatmuseum gennem udvalgte plakater og genstande den vigtige og farverige historie om den danske LGBT-bevægelse.

LGBT er den internationale forkortelse for lesbiske, bøsser, biseksuelle og transpersoner.

I 2018 kan foreningen LGBT Danmark nemlig fejre 70 års kamp for mangfoldighed, accept og sammenhold. Det markerer Plakatmuseet med en stor plakatudstilling. Gennem plakaterne får vi indblik i et langvarigt arbejde for lige rettigheder og ligeværd i det danske samfund, som de forskellige foreninger utrætteligt har udført gennem hele perioden. Et arbejde der endnu ikke er fuldendt.  

Hvor startede det hele? Hvorfor opstod bevægelsen? Hvem var med til at hjælpe den politiske ligestilling på vej? Hvordan gjorde de? Og hvad er der på dagsordenen nu?

Kom indenfor næste år og bliv klogere.